Boller – Opskrift til 9 boller
Ingredienser:
– Smør: 50 g
– Mælk: 2 dl
– Gær: 15 g
– Salt: ½ tsk
– Sukker: 25 g
– Honning: 1 tsk
– Æg: 1 stk
– Sigtet hvedemel: 300 g
Fremgangsmåde:
- Opvarm mælk og smør i en lille gryde, til smøret er smeltet.
- Hæld blandingen over i en skål, og lad det køle ned, til det er lunkent. Smuldre gæren i blandingen.
- Opløs gæren helt og tilsæt salt, sukker og æg, rør det godt sammen.
- Tilsæt mel lidt efter lidt og rør det sammen med et piskeris til at starte med. Når konsistensen bliver tykkere end pandekagedej, skift til en røremaskine.
- Hæld resten af melet i og rør det hele med en dejkrog i 8 minutter på middel hastighed. På en Kenwood Chef anvendes hastighed mellem 3½ og 4.
- Dejen skal være glat og smidig. Tilsæt mere mel, hvis den er for våd, eller lidt lunkent vand, hvis den er for tør.
- Dæk dejen til med et viskestykke og lad den hæve et lunt sted i 1 time.
- Del dejen op i små dejkugler på 75-80 g, læg dem på en bageplade med bagepapir, og placer dem i ovnen (slukket) med et ildfast fad med varmt vand neden under. Lad dem hæve yderligere ½ time.
- Tag bollerne og fadet med vand ud, tænd ovnen på 200C almindelig varme.
- Pensl bollerne med et pisket æg. Bag dem i den forvarmede ovn i 15-18 minutter.